Angst hos børn og unge

Angst er en hyppigt forekommende lidelse.

Angst ses med en hyppighed på 10% blandt børn og unge, og mellem 5-10 % (350.000) af alle danskere lider af angst.

Angst hos børn og unge kan vise sig på flere forskellige måder.

Nedenfor ses nogen almindelige symptomer hos børn og unge med angst:

  • Holder sig for sig selv og deltager ikke aktivt.
  • Stiller mange spørgsmål og kræver megen beroligelse.
  • Svarer sjældent på spørgsmål og siger sjældent noget af sig selv.
  • Ønsker ikke at deltage i sociale aktiviteter som for eksempel børnefødselsdage.
  • Har det svært, når dagligdagens mønster brydes (bliver vred, indelukket, trist, bekymret, træt).
  • Begynder at få fysiske symptomer, når en situation fremkalder angst (fx ryster, hyperventilerer, får ondt (hovedpine/mavepine), sveder, fryser mv.).  Vil helst være i nærheden af sine forældre og prøver at undgå skole og SFO. Undgår situationer forbundet med angst.
  • Er ofte meget velopdraget ude, men ikke nødvendigvis hjemme.

Frygt/angst set i et udviklingsperspektiv:

Angst er udviklet mhp. at sikre vores overlevelse, uden denne evne ville vi få et meget kort liv.

Det er derfor vigtigt at nævne, at børn som en del af deres udvikling har perioder med frygt uden at man derved skal mistænke, at ens barn lider af angst ( se nedenstående figur).

1

Angstdiagnoser hos børn og unge og deres karakteristika:

Når angst bliver til en diagnose, er det i de tilfælde, hvor angsten bliver irrationel og medfører en betydende funktionsnedsættelse.

Generaliseret angst:
Børn med generaliseret angst er overdrevet bekymrede for stort set alt. De bekymrer sig om deres skolegang, konkurrencer, venner, familie, sygdom og nye ting, der skal ske. De stiller ofte mange spørgsmål og kan have fysiske symptomer som ondt i hovedet eller maven.

Enkelfobier:
Børn med enkelfobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan være bange for bestemte dyr, højder eller at flyve. Blot tanken om, at de skal opleve situationer, udløser stærk angst, og børnene kan typisk reagere med vrede, gråd eller ved at klynge sig til forældrene.

Separationsangst:
Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med forældrene eller med dem selv, når de ikke er sammen med familien. Derfor oplever de angst, når de er adskilt fra deres forældre, og de har ofte svært ved at gå i skole eller sove hos en kammerat.

Social angst:
Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre, og de bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer som fødselsdage, fester eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig derfor ensomme.

Panikangst:
Panikangst består i gentagne, uventede og voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer personen sig om, hvornår anfaldene kommer igen, eller hvad der er årsagen til anfaldene. Panikangst optræder sjældent i barndommen, men kan forekomme blandt unge.

OCD:

OCD består af gentagne tvangstanker og eller tvangshandlinger. Tvangstankerne erkendes af barnet som urealistiske, ulogiske og søges afvist. Ofte går barnet i lang tid alene med symptomerne før det til sidst bryder sammen og fortæller om det. Symptomerne kan vise sig som ritualer omkring sovetid evt. med involvering af forældrene, der fx skal gentage særlige sætninger.

Ætiologi:

Årsagen til angst er multifaktoriel.

Arv og dermed genetiske faktorer har betydning (20-30%) og derudover spiller faktorer før og efter fødslen ind.

2

Således er der flere forskellige belastende livsomstændigheder, der kan øge sandsynligheden for, at man udvikler angst. Dette kan dreje sig om:

  • Et familiemedlems død
  • Skilsmisse
  • Papforældre
  • Indlæggelse på sygehus barn/forældre
  • Flytning
  • Skoleskift
  • Ændring i forældres arbejde, der betyder, at de ikke er meget hjemme
  • Mobning eller social isolation
  • Adskillelse fra familien i mere end en uge
  • Familiære økonomiske problemer
  • Traumatiserende hændelser

Hvad sker der i hjernen ved angst?

Angst er som tidligere nævnt en grundlæggende og naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer.

Angsten er udviklet gennem evolutionen mhp. at mennesket skulle kunne tilpasse sig de omkringliggende farer og trusler på liv og død. Derfor ”smitter” angst fx også, det vil sige, at det har i stammen været hensigtsmæssigt, at barnet får angst, når det så en anden reagerer med angst og flugt fra fx en farlig slange/edderkop.

Angsten udløses fra den ældre del af hjernen, i en dyb kerne der hedder Amygdala. Amygdala er en del af det limbiske system. Det limbiske system har med følelser og sanser at gøre.

34

Når vi lider af sygelig angst er der en overaktivitet i Amygdala. Man kan populært sige, at der er en fejlalarm, der går i gang i Amygdala, som siger der er fare på færde, på trods af dette ikke er tilfældet. Amygdala aktiverer det autonome nervesystem, der bl.a. styrer hjerte og vejrtrækning og bevirker derved mange af de fysiske symptomer, der føles ved angst (hjertebanke, hurtig vejrtrækning, spænding i muskler, sveden, tør mund mv.).

Det autonome nervesystem er uden for viljens kontrol!!

I neocortex hjernebarken har vi vores frontallapper/pandelapper lokaliseret. Frontallapperne kaldes også for hjernens dirigent eller hjernens chef. Det er her vi bl.a. løser problemer, stopper op og overvejer og hæmmer uhensigtsmæssige handlinger. Via pandelapperne kan vi regulere angsten og sende hæmmende signaler til Amygdala. Selvom angsten hermed dæmpes og man med sin forstand ved, at der ikke er grund til angst, kan det tage tid inden angstsymptomerne helt forsvinder, da frontallapperne har svært ved at styre det limbiske system.

Et andet sted i hjernen der har betydning for regulering af angst, er hippocampus, hvor vores hukommelse lagres. Hvor Amygdala husker, at en situation var ubehagelig, husker hippocampus hvordan situationen rent faktisk  var.

For at overleve, reagerer vi lynhurtigt på farlige situationer dvs. vejen der aktiverer det limbiske system er meget hurtig, men også upræcis. Til gengæld er vejen fra frontallapperne til det limbiske system langsom og præcis. Dette er godt og vigtigt når der er tale om reel fare, men ikke når der er tale om irrationel/ubegrundet angst.

5

Når irrationel angst opstår indlæres uhensigtsmæssige reaktioner i hjernen. Fx et barn forskrækkes på en badetur af voldsom bølge, barnet bliver angst, flygter fra situationen og vil ind på land. At komme på land medfører at barnets angst forsvinder. Det der kan ske er, at Amygdala husker dette voldsomme ubehag og barnet bliver derved angst og vil ikke længere bade, når det kommer til stranden da Amygdala aktiveres ved at se vand. Derved er der udviklet en vandfobi.

Heldigvis kan angsten aflæres hvis, barnet med små skridt igen øves i at bade og gentagne gange oplever, at dette ikke er farligt.

Hvordan hjælper man sit barn med angst:

  • Læs om angst – indhent viden
  • Bevar roen, gå ikke selv i panik eller bliv oprørt over barnets angst
  • Fortæl barnet, at angst er almindeligt, at angst sikrer vores overlevelse også selv om det føles ubehageligt
  • Øv barnet i vejrtrækningsøvelser/afslapningsøvelser når barnet ikke er angst og anvend ved fysiske symptomer på angst
  • Hjælp til realistisk tænkning (i modsætning til beroligelse og forsikringer).

Fortæl barnet, at angst er en form for mobber, der overdriver sandsynligheden for at noget vil gå galt og overdriver konsekvensen!

Lad barnet lege detektiv: Spørg barnet til sandsynlighed for, hvad der kan ske, om tidligere erfaringer, hvad det værste er der kan ske, om det har hørt om noget tilsvarende, hvad ville en god ven tænke. Kom frem til en realistisk tanke, fx det er min angst der mobber mig, der sker ikke noget/det skal nok gå.

  • Motivere til modig adfærd og selvstændighed
  • Anerkend/ros når svære situationer klares (eller klares tæt på, fx ringer selv afbud til fødselsdag)
  • Giv barnet opmærksomhed når barnet ikke er angst
  • Vær rollemodel
  • Ignorering af ikke ønsket adfærd
  • Tillad ikke vanemæssig undgåelse
  • For barnet, der bekymrer sig meget, lav evt. bekymringstid i 15 min. hver eftermiddag med en forældre. Dvs. at barnet når det får en bekymring, skubber den til bekymringstiden. Øv barnet i selv at give et realistisk svar på sin bekymring, og hjælp først når barnet ikke selv kan finde svar.
  • Tal med barnet om belønning for at udfordre sin angst
  • Lav plan for, hvordan barnet udfordrer sin angst med små skridt af gangen og med størst

Mulig successikring (fx først alene hjemme i 5 min. på daglig basis i en uge, herefter 10 min osv.

Behandling:

Såfremt man ikke selv kan afhjælpe barnets angst, bør man søge hjælp.

Behandling af angst består primært af kognitiv terapi, som man kan få via psykolog eller børne- og ungdomspsykiater.

Kan man på trods af terapi ikke få styr på angsten, kan man supplere med medicin, her vil SSRI være 1. valg. Denne behandling skal startes op ved speciallæge i børn- og ungdomspsykiatri.

Links og bøger:

Angst Foreningen: http://www.angstforeningen.dk

OCD  Foreningen:  https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=ocd+foreningen&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=xZGTVvqTF8n8sQGOg5rwAg

Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk

Angst Klinikken, Århus Universitet: http://psy.au.dk/forskning/erhvervssamarbejde/angstklinikken/

Bogen: ” Hjælp dit ængstelige barn af Ronald M. Rapee et al, kan varmt anbefales til forældre

Bogen: ” Når du bekymrer dig for meget, hvad så”? af Dawn Hupner.

Kan i høj grad anbefales at læse sammen med barnet.