ADFÆRDS-FORSTYRRELSER

Adfærdsforstyrrelser ses hos ca. 2-5 % af børn og unge, med en overhyppighed af drenge.

Adfærdsforstyrrelser kan ses sammen med andre lidelser som ADHD/ADD, Tourette syndrom, Tics, OCD (tvangstanker og tvangshandlinger), autisme eller blot svage sociale evner /social kognitive vanskeligheder, angst, depression, indlæringsvanskeligheder, eksekutive vanskeligheder og såfremt dette er tilfældet er det vigtigt, at disse lidelser bliver erkendt og behandlet, da dette kan nedsætte og måske helt fjerne symptomerne på en adfærdsforstyrrelse.

ADFÆRDSFORSTYRRELSE / Conduct disorder (CD)

Udviser dit barn et vedvarende mønster af dyssocial, aggressiv og trodsig adfærd, som viser klare brud på sociale forventninger og normer for alderen, kan dit barn muligvis  opfylde kriterierne for en adfærdsforstyrrelse. Symptomer på adfærdsforstyrrelse kan opstå både før og efter 10 års alderen.

Det er almindeligt, at børn og unge med adfærdsforstyrrelse ofte starter slåskampe, lyver, stjæler og pjækker fra skolen. Børn og unge med en sådan forstyrrelse vil have en negativ adfærd, som kommer til udtryk gennem aggressivitet, trods og mobning. I særlige alvorlige tilfælde kan der også være tale om hærværk og stærk ødelæggelsestrang, vold mod dyr og mennesker, indbrud/røveri, ildspåsættelse og stofmisbrug.

For at opfylde kriterierne for en adfærdsforstyrrelse kræves flere af symptomerne i

Tabel 1, med en varighed på mere end 6 måneder.

Der kan være tale om en let grad af adfærdsforstyrrelse, hvis der kun er få adfærdssymptomer af de krævede og det kun er til mindre besvær for andre. I svær grad, såfremt der er mange symptomer udover de krævede og disse medfører betydelige problemer for andre (Moderat grad i mellem svær og let grad J)

Tabel 1:

    1. Raserianfald
    2. Trættelyst
    3. Lydighedsnægtelse
    4. Provokerende adfærd
    5. Udad projicerende holdning
    6. Irritabilitet
    7. Vredagtighed
    8. Hævngerrighed
    9. Løgnagtighed
    10. Slagsmålstilbøjelighed
    11. Natlig udebliven (< 13 år)
    12. Grusomhed mod dyr
    13. Tyveri
    14. Skulken
    15. Vagabondering
    16. Terrorisering

Særlig alvorlige symptomer, som kun behøver at være forekommet en enkelt gang er:

    1. Anvendelse af farlige våben
    2. Hærværk, vandalisme
    3. Vold mod mennesker
    4. Ildspåsættelse
    5. Røveriforsøg
    6. Seksuel tvang
    7. Indbrud

 

OPPOSITIONEL ADFÆRDSFORSTYRRELSE/ODD

Alle børn kan til tider være vrede, irritable og udfordrende.

Men hvis dit barn hyppigt og vedvarende er præget af vrede, argumenterende, trods og/eller hævngerrig, kan det være, at dit barn har en mildere grad af adfærdsforstyrrelse, det der kaldes for oppositionel adfærdsforstyrrelse/ODD.

Symptomer på ODD ses oftest allerede i børnehavealderen.

For at opfylde kriterierne for diagnosen ODD kræves, at mindst 4 af symptomerne (1-23) (se Tabel 1), men højst 2 af symptomerne (a-g) (se Tabel 1). Symptomerne skal have stået på i mere end 6 måneder og skal afvige og være uforenelige med barnets udviklingsniveau. Der kan være forskellige grader af ODD; mild – hvis der alene ses symptomer i en sammenhæng fx i hjemmet. Moderat grad, hvis der ses symptomer i 2 forskellige sammenhænge som hjem og skole. Svær hvis der ses symptomer i 3 forskellige sammenhænge som i hjem, skole og med venner.

 

ÅRSAGER TIL ADFÆRDSFORSTYRRELSE 

Adfærdsforstyrrelser er multifaktorielle lidelser, dvs. at både arv/genetik og miljø spiller en rolle

for, at et barn udvikler en adfærdsforstyrrelse. Typisk ser man, at der er flere i en familie med en adfærdsforstyrrelse.

 

Barnet kan være født med en genetisk/arv der bl.a. kan medføre;

  • Hyperaktivitet
  • Vanskeligheder ved affektregulering
  • Indlærings- og skolevanskeligheder
  • Depression
  • Lav selvfølelse
  • Dårlig social kognition med tendens til at fejltolke/opfatte andres handlinger som fjendtlige

I familien kan der være miljømæssige faktorer såsom:

  • Forældres psykiske helbred, kriminalitet og alkoholmisbrug
  • Forældrekonflikter, manglende varme og stabilitet i familiemiljøet
  • Autoritær eller inkonsistent opdragelse (dårlig omsorgsevne)

BEHANDLING:

Behandlingen er ofte tværfaglig (psykologisk/psykiatrisk/somatisk/specialpædagogisk/social) og kræver teamwork. Jo tidligere behandling påbegyndes jo bedre effekt har barnet af behandlingen. Behandlingen virker bedst i barnets eget miljø. Behandlingstiltag bør afprøves systematisk over et givet tidsrum, Ved manglende effekt af behandlingen bør andre tiltag afprøves. Behandlingen kræver tid og tålmodighed, hvorfor det er vigtigt med handleplaner og langtidsperspektiv. I behandlingen bør der altid være fokus på relationsbehandling.

Der er forskellige muligheder og tilbuddet skal skræddersyes til det enkelte barn og den enkelte

familie afhængigt af, hvor omfattende adfærdsforstyrrelsen er, familiens situation

og ressourcer, samt parternes motivation for at modtage behandling.

 

Forældrerådgivning:

Information, råd og vejledning til forældrene for at bremse adfærdsforstyrrelserne

hos barnet og søge at fokusere på områder, hvor barnet kan få dækket sine behov for samvær,

omsorg og kontakt.

 

Familieterapi:

Psykoterapi med deltagelse af hele familien. Dette kræver psykiske og sociale ressourcer

hos familien. Hvis familiesituationen er helt kaotisk, vil det oftest ikke være hensigtsmæssigt

at starte en familieterapi.

 

Adfærdsterapi til barnet:

Her vil man i mange tilfælde inddrage en støtteperson til barnet eller samarbejde

med en socialpædagogisk institution. Der er bedst effekt, hvis familien kan støtte aktivt op

om behandlingen.

Nogle børn kan have behov for et behandlingstilbud på en døgninstitution.

 

Forbedret skoletilbud:

Mange børn med adfærdsforstyrrelser viser sig at have indlæringsproblemer og de er ofte

gået i stå i deres skoleforløb. Det kan derfor være relevant at undersøge, om der er behov for

et supplerende eller alternativt skoletilbud. 

 

FORLØB/PROGNOSE

Børn med alvorlige adfærdsforstyrrelser – særlig med ungdomskriminalitet – tenderer til som voksne at have høj forekomst af:

·         Psykiatriske lidelser, særlig personlighedsforstyrrelser

·         Antisocial adfærd

·         Kriminalitet: Ca. 40 % af børn med adfærdsforstyrrelse udvikler kriminalitet som voksne, ca. 90 % af                 unge kriminelle voksne har haft adfærdsforstyrrelse som barn

Dette understreger behovet for en tidlig behandling med et langtidsperspektiv!

Faktorer der taler for en dårlig prognose/forløb:

·         Tidlig debut (<12 år)

·         Mange symptomer  og fremtrædende både i hjem, skole og fritid

·         Er vedvarende

·         Respondere  dårligt på behandling

·         Symptomer som vagabondering, ildspåsættelse, kriminalitet

·         Svagt netværk

·         Vedvarende konflikter mellem forældre, og mellem forældre og barn

·         Psykiatrisk lidelse hos forældre, evt. kriminalitet

·         Alvorligt omsorgssvigt med udsættelse for vold i familien

Faktorer der taler for en god prognose/forløb:

·         Gode kognitive evner/ god begavelse

·         God tilknytning

·         Gode sociale evner/kontaktevne

·         Nær kontakt med mindst én stabil voksen

·         Godt netværk

·         Ressourcestærke forældre

TIPS TIL BRUG I HVERDAGEN:

Det kræver tålmodighed og udholdenhed, at være forældre til et barn med adfærdsforstyrrelse.

Det kan være en hjælp at vide følgende. Når ens barn er i affekt/vred/rasende og fx siger et utal af

skældsord, truer med død eller giver udtryk for ikke at ville leve og eller slår eller kaster med ting, så er barnets forstandshjerne/ chefhjerne (fig 2) stort set ”lukket ned” og  barnet følelseshjerne (det limbiske system og Reptilhjernen) ( Fig 1 og Fig 2) er i FULD aktivitet og styrer barnet.

Fig 1:

Når følelserne tager over er krybdyr-hjernen den styrende

Fig 2:

Hjernens 3 dele:

 

Andre tips:

-Få behandling til barnets andre vanskeligheder udover adfærdsforstyrrelsen.

-Sørg for en forudsigelig og struktureret og ensartede regler, konsekvenser samt få valgmuligheder. Børn der har meget lidt indre kontrol vil  have gavn af, at hverdagen er overskuelig og ”kontrolleret”

Alt kan dog ikke struktureres og forberedes. Forbered barnet på, at der nu sker noget det ikke er forberedt på:

”Jeg har en dårlig nyhed og en god nyhed,” den dårlige nyhed er, at du er nødt til at stoppe det du er i gang med snart, og den gode nyhed er, at jeg har fortalt dig det så hurtigt jeg kunne, så vi kan planlægge, hvad du skal i stedet og hvornår du kan komme til at gøre det færdigt, som du er i gang med nu.

-Sørg for at barnet for nok søvn, hold en god søvnhygiejne. Et barn der er træt, reagerer lettere med vrede og trods.

-Lav dagbog. Skriv ned hvilke situationer, der medfører vrede og trods, hvad skete før og hvad skete efter. Kan nogle situationer derved undgås. Typisk ses et mønster ved krav eller skift-situationer. Tal med barnet om mulige løsninger.

-Vær opmærksom på barnets reaktioner før vrede/trods, det kan fx være: nedsat øjenkontakt, ændret aktivitet, enstavelsesord, konfronterende adfærd, monoton stemme, hurtig tale, rastløs, utålmodig, ændret vejrtrækning, flere tics, mere nervøs o.l. Tal med barnet om, hvordan man bedst får afværget reaktionen (når barnet er i ro) det kan fx være at gå væk fra situationen og benytte afslapningsøvelser, vejrtrækningsøvelser, høre musik, lave gymnastikøvelser, tegne, bokse på en boksepude. (Lav evt. et hæfte, hvor barnet kan se hvad I har aftalt)

Aftal med barnet et tegn eller ord man kan bruge, så barnet kan benytte en af disse strategier. GIV BELØNNING for anvendelse af disse strategier:

-Vær opmærksom på dit eget kropsbrug og stemmeleje. Tving ikke barnet til øjenkontakt, hæv ikke din stemme, peg ikke fingre af barnet.

-Kom ikke med negative konsekvenser

-Vær neutral og rolig. Gå ikke i dialog med et barn i affekt.

-Hjælp barnet til at finde ro jf. ovenstående. Tal med barnet når det er i ro måske efter timer måske bedst dagen efter.

-Giv barnet masser af positiv opmærksomhed for at styre sit temperament på en måde, der ikke går ud over andre.

-Giv konkrete anvisninger i stedet for ”nej”. Fx barn; ”må jeg få slik”. Forældre; ”Du må få en kiks eller et dejligt en æble.

– Brug ikke ”time out” som straf, men lær barnet at gå på værelset som en positiv måde at ”få ro”- Fortæl barnet at voksne også benytter ”time out” fx i fodbold og håndbold kampe når der lige er behov for at tænke sig om og lave om på strategien.

-Sørg for at barnet har ”et helle”, hvor det kan trække sig til og er dets eget og hvor det ikke skal betyde noget

om der roder eller er beskidt blot barnet trives i det rum

-Sørg for gode stunder med dit barn (spil, leg, se film sammen på barnets præmis i en aftalt ramme)

-Ros, ros og ros barnet for al der kan roses, og ignorer uønsket adfærd!

-Vælge dine ”kampe” med omhu. Gør som Napoleon, vælg kun de kampe, du er sikker på får en god udgang.

-Deltag i alle relevante kurser vedr. adfærdsforstyrrelser.

 

God arbejdslyst

Bøger :

Bøger til at læse sammen med barnet

Når du brokker dig for meget – hvad så?

Af Dawn Huebner

Barnets guide til at overvinde negativitet

Når du bliver hidsig – hvad så?

Af Dawn Huebner

Barnets guide til at overvinde problemer med vrede

Når det er uretfærdigt – hvad så?

Af Jaqueline B. Toner, Claire A.B. Freeland

Barnets guide til at overvinde misundelse og jalousi

Til forældre:

Det Eksplosive barn af Ross Greene

 “Det Eksplosive Barn” er en praktisk brugsbog med eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer   Samarbejdsbaseret Problemløsning i hverdagen.

Fem gange mere kærlighed

Af Martin Forster

Forskning og praktiske råd om et velfungerende familieliv

De utrolige år

Af Carolyn Webster Stratton

Links:

Øvrig litteratur se

https://adhdcenter.dk/boger/19-boger/115-fem-gange-mere-kaerlighed-af-martin-forster

Beskrivelse af adfærdsforstyrrlser og behandling via socialstyrensen

http://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/omfang

SE f.eks under ADHD foreningen eller Center for autisme  for kurser i konflikt håndtering

http://adhd.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/01/Kursuskatalog-2017

http://www.centerforautisme.dk/raadgivning-behandling-undersoegelser-kurser/kurser/kursertilmelding/