Depression hos børn og unge:

 Depression er en alvorlig lidelse, der også forekommer ved børn og unge. Forekomsten af depression ligger på ca. 0,25 % hos børn stigende til omkring 2 % hos teenagere.

Før puberteten er hyppigheden ens hos drenge og piger, men omkring puberteten stiger hyppigheden hos piger således der i ungdomsårene er dobbelt så mange piger med depression som der er drenge.

Fra voksne med depression ved vi:

  • Omkring 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet
  • Lettere og moderat depression er 2-3 gange så hyppige som svære depressioner

Faresignaler, der gør, at man som forældre skal overveje om ens barn har depression er:

➢ trækker sig fra interesser, der tidligere har givet glæde og fornøjelse

➢ trækker sig fra sociale sammenhænge

➢ fremstår trist

Diagnose:

Depression er kendetegnet ved følgende 3 kernesymptomer, der skal have været tilstede i mindst 2

uger:

  1. Forsænket stemningsleje (tristhed, græder, ked af det, mut)
  2. Nedsat lyst eller interesse (mister lyst til det der tidligere har givet glæde fx skole, venner,

musik, fodbold, gaming o.l)

  1. Nedsat energi eller øget træthed (magter ikke at stå op, tage tøj på, gå i skole o.l.)

Kernesymptomerne ledsages af 2 eller flere depressive ledsagesymptomer, der viser sig som:

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  • Tanker om død og selvmord
  • Tænke- eller koncentrationsbesvær
  • Agitation (rastløshed, motorisk uro, irritabilitet, vrede) eller hæmning (fx taler langsommere,

tænker langsommere, bevæger sig langsommere)

  • Søvnforstyrrelser (tager lang tid om at falde i søvn, vågner om natten, vågner tidligere end

vanligt)

  • Appetit- eller vægtændring (har manglende eller øget appetit)

Depression ses i forskellige grader

Lettere depression

  • To kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer
  • Barnet kan normalt fungere med nogen besvær socialt såvel som i skole/uddannelse

Moderat depression

  • To kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer, flere symptomer har alvorlig grad
  • barnet fungerer ikke normalt socialt eller i skole/uddannelse

Svær depression

  • Alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer
  • Barnet/den ugen kan ikke fungere socialt eller i skole/uddannelse, og har ofte problemer med

daglige personlige gøremål

Svær depression med psykotiske symptomer

  • Alle tre kernesymptomer, mindst fem ledsagesymptomer og psykotiske symptomer
  • Barnet/den unge kan ikke fungere socialt eller i skole/uddannelse, og har ofte problemer med

daglige personlige gøremål. Vil som oftest være indlagt.

Komorbiditet:

Ofte har barnet eller den unge med depressive symptomer også andre komorbide vanskeligheder. Komorbiditet ses hos 3 ud af 4 børn og unge med depressive symptomer. Det kan fx dreje sig om angst, ADHD, autisme, indlæringsvanskeligheder, spiseforstyrrelse eller sociale problemer. Såfremt dette er tilfældet er det vigtigt også at behandle de komorbide tilstande i modsat fald vil man typisk opleve, at de depressive symptomer ikke svinder på trods af behandling for depression.

Årsager:

Årsagerne til depression er multifaktoriel og der er således ikke kun en årsag til udvikling af depression.

Der er tale om et kompliceret samspil af arv (depression i familien), miljø, fysiske, psykiske og sociale

faktorer. Belastende livshændelser er risikofaktorer som kan have indflydelse på udvikling af en

depression og fx være:

  • tab af nærtstående
  • seksuelt misbrug
  • psykisk/fysisk overgreb
  • skilsmisse
  • mobning
  • misbrug
  • forældre med depression
  • forældre med misbrug
  • vold
  • højt konfliktniveau i familien

Hjernemæssige ændringer ved personer med depression:

Billeddannende undersøgelser af den voksne hjerne har identificeret en række områder med ændret

struktur eller aktivitet i forbindelse med depression, hvilket tyder på forstyrrede nervesignaler i

forskellige strukturer. Ved stemningssygdomme ses forstyrrelser i områder som regulerer emotionelle,

kognitive og autonome funktioner samt søvn og stress-respons adfærd.

Hippocampus synes at være reduceret i størrelse ved depression målt ved MR, og antidepressiva synes

at kunne revertere disse forandringer hos voksne. Ved alvorlige depressioner ses nedsat funktionel

aktivitet i bl.a. serotoninreceptoren 5-HT1A

Behandling:

I behandlingen af børn og unge med depression er det vigtigt også at have øje for vedligeholdende/

forværrende faktorer som nævnt under belastende livsomstændigheder (se afsnit ovenfor).

Fx har det således betydning for barnet, at forældre med evt. depression behandles, eller der tages

hånd om evt. mobning.

Ligeledes har det betydning for behandling af barnet med depression, at man samtidigt eller evt. i

forløb behandler barnets evt. andre vanskeligheder som fx ADHD, angst, autisme, spiseforstyrrelse.

Det første man kan gøre i behandling af depression er:

Miljø-behandling

  • Reduktion af psykosociale belastninger i skole hjem og fritid.
  • Blive forstået og mødt af sine forældre og andre i familien
  • Få hjælp til at få struktur i hverdagen.
  • At få hjælp til evt. at få nedbragt krav i fx skole, hjemme.
  • At få hjælp til lystgivende aktiviteter i passende omfang
  • Støttende samtaler med god relation i nærmiljøet med fokus på løsningsstrategier og

positiv tænkning

  • God søvn-hygiejne
  • Moderat motion gerne 45-60 minutter, 2-3 gange ugentligt gennem 10-12 uger
  • Sund og regelmæssig kost

 

Ved milde depressioner

Her er der ikke indikation for behandling med medicin, i stedet anbefales at se an, evt. kombineret med

dele af miljø- behandling.

Ved manglende bedring efter ca. en måned anbefales terapi individuelt, i gruppe eller familieterapi.

Kognitiv terapi er det bedst undersøgte og dermed den bedst dokumenterede terapiform. Det

vigtigste er dog, at man vælger en erfaren terapeut og en terapeut, hvor man oplever en god relation.

Ved manglende repons på behandlingen efter 2-3 mdr., bør man få barnet /den unge henvist til

undersøgelse af speciallæge i børnepsykiatri.

 Behandling af moderate til svære depressioner:

➢ Miljø-behandling (se ovenfor)

➢ Undervisning om sygdommen/psykoedukation: (årsag, forløb, forværrende og lindrende

faktorer). SE evt link: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/

depression.aspx

➢ Terapi :

Bør tilbydes med det samme (individuelt, i gruppe eller familieterapi) med varighed af mindst 3

måneder.

Ved manglende effekt af terapi efter 4-6 sessioner, undersøg om der er andre faktorer, der forklarer

Dette fx andre lidelser ved barnet, forhold i miljøet (sygdom ved forældre, konflikt i familien,

mobning). Tag hånd om dette fx ved familieterapi.

➢ Medicin :

Såfremt den manglende bedring ikke skyldes forhold i miljøet omkring barnet eller forhold i

familien /forældre da bør man tilbyde medicin, såfremt der ikke er bedring efter ca.4- 6 terapi

behandlinger.

Første valg til behandling af børn og unge med moderate til svære depressioner med medicin er

Fluoxetin. Start dosis er 10 mg der evt. kan øges til 20 mg.

Se nærmere på Link: https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2779

NB: Medicin bør ikke gives uden samtidig terapi.

Effekt af medicinen ses efter 2 uger og øges de næste 4-6 uger.

Almindelige bivirkninger er: Gener fra tarmsystem , hovedpine, svimmelhed, mundtørhed,

søvnforstyrrelser, livlige drømme, angst, emotionel affladning, forstyrrelse af seksualfunktion,

ængstelse, svedtendens, påvirkning af appetit.

Den medicinske behandling skal ved effekt fortsætte i mindst 6 mdr. uden depressive symptomer

og med normalt funktions niveau. Medicinen udtrappes herefter langsomt ca. over 3 mdr.

Såfremt der ikke er effekt af behandling med Fluoxetin vil Sertralin ( se link:

eller citalopram ( se link: ) være 2. Valg. Samtidigt bør der være opmærksomhed på om terapiform

evt. skal ændres.

➢ Indlæggelse :

Indlægges på en børne og ungdomspsykiatrisk afdeling er relevant såfremt barnet/den unge har

alvorlige selvmordstanker, eller har psykotiske symptomer.

Forløb

Depression er en lidelse, der er episodisk, det vil sige, at ubehandlet vil ca. 10% udvikle en ny

depression i løbet af 3 mdr. og 50 % i løbet af 12 måneder. Tilbagefaldsrisikoen er betydelig og ca.

30-40 % vil udvikle en ny depression i løbet af 5 år. I forbindelse med depressive episoder er der risiko

for selvmordsforsøg. Der er risiko for, at tilstanden viser sig at være en bipolær affektiv sindslidelse,

hvor man både har depressive og maniske episoder.

Relevante links /bøger:

Region midt-information om depression

http://www.psykiatrien.rm.dk/patient/information-om-psykiske-sygdomme/nar-du-er-barn-ellerung/

depression/test-depression-til-foraldre-bu-tekstversion/

Pyskiatrifonden information om depression til forældre:

http://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/til-foraeldre/psykisk-sygdom-hos-boern-og-ungesaerlige-

symptomer/angst-ocd-og-depression-hos-boern-og-unge.aspx

Depressionforeningen : undervisning og strategier mhp mestring af depression

http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/depression.aspx

Depressionsforeningen –Tema om unge og depression:

http://depressionsforeningen.dk/wp-content/uploads/Balance_0315.pdf

LIVSLINIEN

Hver dag fra kl. 11.00-23.00

Livslinien tilbyder anonym telefonisk rådgivning om selvmord og selvmordsforsøg samt andre

problemstillinger, når livet er svært.

www.livslinien.dk

DEPRESSIONSLINIEN

– telefonrådgivning i DepressionsForeningen

Tilbuddet gælder både deprimerede og pårørende til depressionsramte.

Telefonrådgivning: Mandag – torsdag kl. 19-21.

www.depressionsforeningen.dk

MARHABA

Tilbyder anonyme telefoniske samtaler til dig med anden etnisk baggrund end dansk. Samtalerne

kan være af vejledende karakter, hvor der kan gives anvisninger på, hvor du skal henvende dig i

systemet for at få den rette hjælp til dit problem. Der tilbydes også samtaler af mere støttende

karakter, hvor du helt anonymt kan tale om ting, det umiddelbart er svært at tale med andre om.

Udover dansk, tilbydes der for nuværende samtaler på arabisk, engelsk, spansk og urdu.

Om Marhaba

BØRNS VILKÅRS BØRNETELEFON

Børnetelefonen er gratis for alle og tilbyder en at snakke med eller hjælp med gode råd. Du kan tale

anonymt med deres rådgivere om problemer, tanker og bekymringer.

Børn og unge kan ringe til børnetelefonen gratis alle dag fra kl.11 – 23, samt SMS og chat kl. 11 –

21.

BørneTelefonen 116 111 ForældreTelefonen 35 55 55 57

www.bornsvilkar.dk

BØRNS VILKÅRS FORÆLDRETELEFON

Forældre kan ringe mandag-fredag kl. 12.00-21.00

og fredag fra kl. 12.00-19.00.

www.bornsvilkar.dk

RÅDGIVNINGEN UNGE & SORG

Unge & sorg tilbyder psykologhjælp til børn og unge under 28 år. Ring og tal med en af vores

psykologer, så I sammen kan finde ud af hvilken hjælp, der er behov for. Det er gratis og

psykologerne har tavshedspligt.

Telefonen er åben mandag til fredag fra kl. 10-14

www.ungeogsorg.dk

Center for selvmordsforebyggelse:

http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-q—auh-risskov/i-behandling/ambulantbehandling/

klinik-for-personlighedsforstyrrelser/enhed-for-selvmordsforebyggelse/

Bogen

Kort og godt om depression af Poul Videbech

http://dpf.dk/produkt/bog/kort-godt-depression

Poul Videbech berører debatten om medicin på sin hjemmeside :

http://www.videbech.com/page6/page15/