ADHD (attention deficit hyperactivity disorder)

Ved ADHD ses vanskeligheder med følgende 3 kerneområder:

  1. Opmærksomhed/koncentration
  2. Impulsstyring
  3. Hyperaktivitet

For at ADHD-diagnosen endelig kan stilles, kræves det, at symptomerne har været tilstede før 7 års alderen, at symptomerne skal være tilstede i flere forskellige situationer, at symptomerne skal medføre en betydende funktionsnedsættelse (dvs. påvirke sociale relationer og/eller skole, job).

Symptomerne må ikke skyldes bagvedliggende angst, depression eller mani.

ADHD er baseret på det amerikanske diagnosesystem DSM-5, som beskriver tre forskellige typer af ADHD:

  1. ADHD, kombineret type – forstyrrelse af såvel opmærksomheden som af aktiviteten og impulskontrollen
  2. ADHD med ovevejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, kaldes ofte ADD (Attention deficit disorder)
  3. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

Herhjemme diagnosticerer vi ved brug af det europæiske diagnose system ICD 10, og her hedder diagnosen ikke ADHD, men Hyperkinetisk forstyrrelse.

Symptomer ved de forskellige typer af ADHD; (men husk, at hvert barn har sin egen personlighed og unikke profil).

Den kombinerede type:

Børn og unge med denne type ADHD er både uopmærksomme, hyperaktive og impulsive. Denne type ses hos flere drenge end piger.

Børn og unge med den kombinerede type kan fremstå rastløse, støjende og ukoncentrerede.

Koncentrationsbesværet viser sig ved, at de kun kan koncentrere sig i kort tid af gangen fordi de afledes eller fordi de ikke har interessen eller synes opgaven fremstår vanskelig eller lang. De kan derved komme til at fremstå meget kravafvisende/ umotiverede og som om de kun vil og kan koncentrere sig om det de selv vil.

De kan fremstå meget glemsomme, have tendens til at sjuske, er uorganiserede og rodende, hører tilsyneladende ofte ikke, hvad der bliver sagt, herunder fælles beskeder.

Hyperaktiviteten viser sig bl.a. ved at der pilles i ting (hår, viskelæder, tøj), at have svært ved at sidde helt stille og gerne bevæge sig i løb. De kan være meget talende og generelt have meget ”lyd på” så man som omgivelse kan have behov for at hvile ørerne. Når de taler kan de have tendens til ofte at skifte emne eller modsat, blive hængende i det samme emne og have svært ved at skifte spor.

Impulsiviteten viser sig bl.a. ved at de har tendens til at forstyrre og afbryde andre, at have svært ved at vente på tur, at komme til at gøre ting som de bagefter fortryder, fordi de gerne ville have handlet anderledes. Ligesom impulsiviteten kan vise sig ved et let antændeligt temperament, tendens til at overreagere og komme i konflikt.  De kan fremstå meget humørssvingende over en dag og kan overraske ved hurtigt at komme fra en sindsstemning til en anden, men dette kan for omgivelserne være en mere langsommelig proces.

Nogle kompenserer for uroen ved at agere som ”klassens klovn”, andre dækker over vanskelighederne med arrogance. De kan i teenagealderen udvikle ricikabel adfærd og have svært ved at gennemføre en uddannelse, såfremt de ikke mødes korrekt/hjælpes.

Den stille type (ADD, ADHD af primær uopmærksom type, stille ADHD):

Børn og unge med ADD er primært uopmærksomme.

Der er en overvægt af piger med denne type.

Børn og unge med ADD er ofte meget stille/passive, falder fra og dagdrømmer. Ofte får de at vide, at de ”skal sige mere i undervisningen” og de har behov for hjælp for at komme i gang med opgaver ellers får de ikke lavet noget.

De er ofte glemsomme og uorganiserede. Falder fra i opmærksomheden hvilket kan medføre angst mht. at deltage i undervisningen, da de er usikre på, om de svarer på det, der er spurgt om eller har hørt rigtigt. De kan have vanskeligheder i det sociale fordi de ikke hører, hvad klassekammeraterne arrangerer og derfor kan have svært ved at deltage på lige fod. Nogle kan være meget stille i skolen og i stedet have hovedet fyldt med tanker eller sange og så være meget snakkende og aktive når de kommer hjem, dette kan gøre det svært for forældrene at opdage, at deres barn/ung har et problem.

De fleste har ofte stille hyperaktivitet (dvs. at de ikke er støjende, råbende og i løb), men sidder ofte og bevæger sig, piller i hår, tegner, vipper med ben og lignende.

De kan fremtræde nervøse for at sige noget forkert, at deltage i gruppearbejde og i nye aktiviteter.

Børn og unge med ADD kan blive undervurderet i skolen og bliver typisk diagnosticeret senere eller overset diagnostisk.  De kan ofte være generet af angst tristhed og lavt selvværd.

Nogle bruger så megen energi på at kompensere for deres koncentrationsvanskeligheder, at de kan komme til at fremstå ”hyperfokuserede”. De bruger mange timer på at lave lektier, at forberede sig til eksamen, laver skemaer og systemer for at støtte sig selv. De kan bruge så meget tid herpå, at de slet ikke har tid eller overskud til at være sociale eller at slappe af. De er dermed i risiko for at udvikle stress.

Den hyperaktive impulsive type:

Børn og unge med hyperaktiv/impulsiv type, ses oftere hos drenge end piger.

De bevæger sig meget og er meget støjende. De taler meget og højt, afbryder og har generet svært ved at vente på tur. De har store impulsstyringsvanskeligheder og kommer ofte til skade. De kan have en meget stor omgangskreds og har mange projekter. Pigerne beskrives ofte som ” drenge piger”. De kan have overdrevne sociale omgangsformer og begge køn kan i teenageårene udvikle risikabel adfærd.

Råd til forældre til hjælp i hjemmet (se endvidere afsnit for behandling af ADHD):

  • Gør hverdagene rolige, ensartede og forudsigelige
  • Forbered
  • Benyt ugeplaner/kalender
  • Lav pauser
  • Lav få og klare regler
  • Vælg konflikter med omhu
  • Lav belønningsskemaer
  • Giv en besked ad gangen
  • Lav ved behov piktogrammer for færdigheder, der skal trænes (fx morgenrutine: op, tøj på, morgenmad, madpakke i taske, jakke på, farvel)
  • Fortæl hvad man gerne vil have og ikke hvad man ikke vil have (du skal gå på fortorvet modsat, du må ikke gå på cykelstien og du må gerne få et glas mælk i stedet, modsat du må ikke få cola)
  • Hjælp med at lave rutiner og stuktur
  • Hjælp med overblik og planlægning
  • Giv belønning for ønskeopførsel
  • Lav gode stunder /samvær, sæt det i system (fx leg med dukker, kun dig og barnet)
  • Støt barnet med dit nærvær ved opgaveløsning, del op i små enheder, lav pauser
  • Få lektiehjælp, hvis det blive for konfliktfyldt sammen med jer
  • Accepter at du skal støtte dit barn med ADHD, igennem flere år i forhold til børn/unge uden ADHD
  • Sørg for god nattesøvn og faste ritualer omkring sengetid, afprøv evt. kugledyne
  • Undgå at kritisere
  • Bevar roen/tålmodigheden ved konflikt, vent med at gå i dialog til barnet/den unge er i ro,

hvis I er rolige kan det ”smitte af”

  • Forsøg evt. at aflede for at stoppe konflikt/vrede
  • Husk at barnet/den unge i en konflikt ”er i sine følelsers vold”, tag det ikke for tungt, hvad der bliver sagt, men lyt til barnet i ro (en time efter eller dagen efter) og tag det alvorligt.
  • Husk at børn mere gør, hvad de ser de voksne gøre end det de får at vide
  • Undgå situationer der er meget krævende som fx lange indkøbsture
  • Find en fritidsinteresse med mulighed for succes og glæde
  • Hold selv pauser ved træthed/belastning få en anden til at tage over
  • Vær enige og stå sammen som forældre, i håndtering af jeres barns vanskeligheder
  • Få viden om ADHD, jo mere I ved, jo mere kan I hjælpe

Det skal understreges, at det er individuelt, hvad der hjælper det enkelte barn med ADHD (fx er det ikke alle børn med ADHD, der behøver piktogrammer).

Ideer til at hjælpe lærere til ADHD-børn i skolen:

  • Forudsigelig hverdag-struktur, rutiner, regler
  • Læreopmærksomhed (fysisk nærvær, skulderklap, ros, hyppig feedback)
  • Tjek at barnet har hørt den fælles besked
  • Giv om muligt direkte beskeder til barnet
  • Hjælp barnet i gang med opgaver ved behov
  • Giv barnet overblik over opgaver, lav skabeloner
  • Del opgaver op så de bliver korte, konkrete og skiftende
  • Motiverende/lystbetonede opgaver
  • Vær fleksibel til, hvor og hvordan opgaver udføres
  • Et forudsigeligt skema
  • Forberedelse på nye opgaver/aktiviteter brud på skema
  • Visuelle støttesystemer på barnets bord, computer eller tavle, alt efter behov
  • Hjælp til indarbejdning af rutiner og organisering af materialer
  • Computer/Ipad
  • Kuglepude
  • Skærmet arbejdsplads
  • Høreværn med eller uden musik
  • Lektiehjælp ved behov
  • Sørg på at barnet ikke overstimuleres eller understimuleres
  • Tilpas opgaverne svarende til niveau
  • Giv mulighed for pauser
  • Giv mulighed for ekstra tid til opgaver /eksamen
  • Ved uro, accepter en vis uro, men afprøv en kort bevægelsespause, kuglepude, bevægelig stol, tangels o.l.
  • Rolige arbejdsforhold
  • Undgå at kritisere, fortæl i stedet, hvad du ønsker at barnet gør
  • Ros og anerkendelse
  • Accepter at gruppearbejde er svært, definer en konkret opgave, vælg evt. 2-mandsgruppe eller selvstændig opgaveløsning
  • Ignorer mindre affektudbrud /uønsket adfærd
  • Giv time-out ved affekt, tal med barnet, når det er faldet til ro, lyt til barnets version og drøft mulighed for anden reaktion
  • Evaluering af dagen med eleven, hvad gik godt, hvad kan der arbejdes med
  • Giv mulighed for undervisning på små hold ved behov
  • Psykologisk støtte (fx styrke, selvtillid, styrke relevante handlemønstre)
  • Sørg for tæt skole/ hjem samarbejde, lav handlingsplaner og evaluer disse
  • Få supervision
  • Er ovenstående ikke givende overvej specialklasse

Forekomst

ADHD ses med en hyppighed på 3-5 %. Der er en overvægt af drenge i forhold til piger, der får diagnosen. Således finder man dreng/pige; 6:1 i kliniske studier (børn og unge der er undersøgt i psykiatrien) og dreng/pige i 3:1 i befolkningsstudier (medtager alle børn med symptomer på ADHD). Når der ses en overvægt af drenge skyldes det sandsynligvis, at drengene med ADHD ofte er mere larmende, forstyrrende og har voldsommere konflikter end pigerne med ADHD. Pigerne kan ligeledes have en tendens til at blive overset og ikke bragt til undersøgelse, da man kan komme til at tolke, at deres vanskeligheder er som følge af følelsesmæssige problemer.

 Ætiologi

ADHD er en multifaktoriel lidelse, dvs. at symptomerne skyldes en kombination af arv/genetik og miljø.

Således vurderer man, at 75-80% kan tillægges genetiske faktorer og der er flere forskellige gener involveret. Miljømæssige faktorer kan bl.a. være faktorer omkring graviditet og fødsel, som fx rygning og lav fødselsvægt.

Symptomerne på ADHD kan forværres i ikke støttende miljøer (mangel på struktur, trykhed, højt konfliktniveau mm.) og kan lindres i støttende miljøer.

Man kan ved at samle grupper af ADHD ptt. vise, at der ved ADHD, er forhold i hjernen, der er anderledes i forhold til mennesker uden ADHD. Således kan man finde, at hjernen ved ADHD er ca. 10% mindre og visse områder i hjernen (bl.a. frontallapperne, cerebellum, cingulatus anterior, har mindre aktivitet end hos mennesker uden ADHD). Ligeledes har man i nogle studier fundet, at hjernemodningen ved ADHD er ca. 2-3 år forsinket (http://www.nimh.nih.gov/news/science-news/2007/brain-matures-a-few-years-late-in-adhd-but-follows-normal-pattern.shtml)

Ledsagesymptomer /komorbiditet

Hos over halvdelen af alle med ADHD, er der andre lidelser involveret. Disse ledsagesymptomer må der tages hensyn til i forståelsen og behandlingen. Det kan dreje sig om:

  • Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD)
  • Adfærdsforstyrrelse (CD)
  • Motoriske vanskeligheder
  • Angst
  • Sprogforstyrrelser
  • Tics
  •  Depression/bipolar lidelse
  • Sociale vanskeligheder (social kognitive vanskeligheder/autismespektrums lidelser)
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Søvnforstyrrelser

Behandling

Behandlingen af ADHD består ikke i farmakologisk behandling (bl.a. jf. punkt A-F) hos nogen og medicinsk behandling (punkt G)

A: Psykoedukation

Behandling af ADHD består i psykoedukation (dvs. viden om ADHD symptomer og behov). Jo mere man ved om ADHD, jo bedre kan man hjælpe sig selv eller sit barn.

Det kan derfor anbefales, at opsøge så meget viden som muligt via diverse hjemmesider og deltage i relevante kurser. Se gerne nedenfor under nyttige links.

Forældretræningsprogrammer anbefales for yngre børn som første trin i behandlingen, se hvad I har i jeres kommune. I Aarhus er der et meget givende forældretræningsprogram, der tilbydes via Center for ADHD (http://www.adhdcenter.dk/) for børn i alderen 3-8 år.

Læs om andre med ADHD, der har klaret det godt fx: Famous people with ADHD (http://www.addadult.com/add-education-center/famous-people-with-adhd/)

Se videoer af almindelige børn og unge med ADHD (via ADHD-Foreningen, ATLEVEMEDADHD, Anders Stjernholm – vi er nogen, der har ADHD – Youtube)

B: Miljø-strukturering

Dette kan bl.a. bestå af:

  1. Strukturering af rum fx: afskærmet arbejdsplads, leg ved siden af voksen, begrænsning af støj ved brug af høreværn med eller uden musik, små rammer, plads tæt på underviser/voksen, hjælp til organisering af materialer
  2. Strukturering af tid som fx: visuel støtte/piktogrammer, kalendersystemer, æggeur/ time timer, forberedelse ved brud på planlagte aktiviteter, regelmæssighed og forudsigelighed.
  3. Etablering af hverdagsrutiner (fx morgen: tøj er lagt frem, morgenmad, tandbørstning madpakke i taske, jakke på, farvel), rutiner i klasseværelse mv.
  4. Tilpasning af krav således, at man ikke over- eller understimulerer
  5. Afhjælpning af uro ved brug af: stress bold, tangels, vippebræt, kuglepude, små pauser, stol der kan vippe mv.
  6. Afhjælpe eksekutive vanskeligheder, dette kan bl.a. bestå af; at man sikrer sig barnet har fået fat i en fælles besked, hjælper barnet i gang med opgaver, sikrer at barnet har forstået opgaven, deler opgaver op, benytter skabeloner, benævner hvad barnet må (i stedet for at irettesætte), benytter korte og præcise anvisninger, fortæller hvad man skal lave, hvorfor, med hvem og hvor længe, hjælper barnet med at skifte spor (med afledning eller hjælp til anden aktivitet) med mv.
  7. Belønning til motivering af ønsket adfærd. Belønning kan bestå i fx klistermærker, smileys, oplevelser/aktiviteter med forældre, ekstra computertid, glaskugler, penge m.v. Det er af betydning, at barnet gerne vil opnå belønningen! Når barnet har ændret adfærd, ophører belønningen, og barnet skal forberedes på dette og man kan så evt. give sig i kast med at indøve anden adfærd.
  8. Rolige voksne, der bevarer roen, giver neutrale og konkrete anvisninger og anerkender. Benyttelse af positivt ladede udtryk som fx: spontan, modig, kreativ, fleksibel, individualist, opmærksom på omgivelser, associationer, går egne veje mv.
  9. Sørg for, at der i barnets fritid er lige så mange og gerne flere opgaver/aktiviteter med glæde som opgaver der er svære og volder besvær (fx lektier).

C: Udvikling af en interesse /kompetence:

Hjælp barnet med at udvikle en kompetence, hvor der er mulighed for at blive ekspert (drama, sang, instrument, spil, sport), det har en stor betydning for barnets/den unges selvværd.

D: Adfærdsterapi

Vælg et problem, der synes løseligt.

Tal sammen med barnet/den unge om mål og hvordan målet skal nås. Demonstrer gerne med tegning/ rollespil. Aftal med barnet, hvordan det bedst mindes om aftalen. Tag hensyn til at det ofte vil mislykkes for barnet at leve op til aftalen. Indbyg gerne belønning når det lykkes for barnet. Vær et skridt foran barnet. Styrk barnet i selvinstruktion

E: Legetræning:

Udvikling af færdigheder, der giver succes i leg. Brug af rollemodeller i legen, træning af indgang i leg. Spil og lege baseres på principperne: Kortvarig, varieret, struktureret, konkret. Introduktion af legeaktiviteter. Langsom systematisk tilgang, hjælp barnet til at lege godt med en aktivitet. Derefter inddragelse af et andet barn i legen. Forær passende sætninger i legen (Peter, andre børn kan godt lide at du siger: ”det er en god ide”, det giver en ven lyst til at lege med dig). Giv specifik anerkendelse og sørg for successikring af legen.

F: Social træning:

Social træning mhp. at hjælpe børn med vanskeligheder inden for det sociale felt, til at opnå større forståelse af sig selv og andre. Dette kan bestå i samtaler, hvor man fx gennemgår hændelsesforløb vha. tegninger (gør disse neutrale – tegn ikke barnet), tale med barnet om, hvordan de andre børn kan tænke/reagere og give barnet mulighed for selv at komme med løsningsforslag på at ændre uhensigtsmæssig adfærd i sociale situationer. Øv derefter ved rollespil og derefter i virkeligheden, benyttelse af belønning. Benyt evt. sociale historier (læs mere under autisme)

G: Medicin:

Medicinsk behandling er relevant, når man på trods af psykoedukation og relevant pædagogisk støtte hjælp, forsat har et barn, der er præget af mistrivsel som følge af ADHD- symptomer.

Ved brug af medicin, kan man lindre/nedsætte ADHD-symptomerne hos langt over halvdelen af personer med ADHD.

ADHD bliver med jævne mellemrum debatteret i medierne.

Som forældre bør man vide. At ADHD medicin, ikke er livsvigtig medicin, som fx insulin til behandling af sukkersyge.

ADHD medicin gives alene for at øge funktionsniveauet/livskvaliteten og for at forebygge de negative konsekvenser, der kan være en følge af ADHD (øget risiko for ulykker, ikke optimal præstation i skole, afbrudte uddannelsesforløb, brudte forhold, misbrug, kriminalitet, lavt selvværd, angst og depression mv.).

Når man vælger at give sit barn medicin, skal man derfor kunne se, at medicinen er godt for barnet og måske for hele familielivet. Man skal tænke, at man gerne vil leve med de bivirkninger, der er, – for medicinen gør mere godt end skidt. Det må aldrig være bivirkningerne, der dominerer, da skal man straks drøfte det med sin læge og vurdere om behandlingen skal stoppes/ændres.

Første valg i behandling af ADHD er behandling med methylphenidat (MPH) præparater (Ritalin, Motiron, Medikinet, Concerta mv).

Ritalin/MPH er blevet benyttet til behandling af børn med ADHD siden 1960-erne.

Medicinen virker bl.a. ved at øge koncentrationen af dopamin og noradrenalin i synapsespalten, hvorved evnen til koncentration øges og impulsstyringsvanskeligheder og uro dæmpes. Det vil sige, at medicinen primært afhjælper kernesymptomerne i ADHD. Børn/unge med vanskeligheder (sociale vanskeligheder, adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, selvværdsproblematikker mv. har behov for særskilt hjælp til disse symptomer.

Få mere viden om MPH via https://da.wikipedia.org/wiki/Methylphenidat

Andre præparater til behandling af ADHD er; Strattera/atomoxetin og Elvanse. Strattera/atomoxetin virker primært på nordadrenalin og indirekte på dopamin og er således ikke et centralstimulantia. Strattera/atomoxetin vil være første valg der, hvor man vurderer behov for døgndækkende behandling eller ved unge med misbrug. Læs evt. http://www.irf.dk/dk/nyheder/strattera_atomoxetin.htm.

Elvanse/Lisdexamfetamin, er et centralstimulantia der virker som MPH ved at øge koncentrationen af dopamin og noradrenalin i synapsespalten.

Læse evt.  http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/elvanse.htm

Det skal understreges, at medicin og pædagogiske rammer går ”hånd i hånd”, således man ofte kan give mindre doser ved den rette støtte og forståelse, mens man i rammer, hvor forståelsen ikke er korrekt, kan opleve svigtende effekt af medicin (fx skiftende vikarer i skolen, brud i den vante dagligdag).

Der kan endvidere henvises til

  • Sundhedsstyrelsens retningslinjer til behandling af ADHD https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/national-klinisk-retningslinje-adhd
  • Institut for rationel farmakoterapi http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2014/adhd_hos_boern_og_unge_-_en_fortsat_udfordring.htm,
  • Dagens medicin http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/hvorfor-forstummede-debatten-om-adhd-og-medicin/
  • Rockwoolfonden http://www.rff.dk/publikationer

Nyttige links:

ADHD-Foreningen:

ADHD-Foreningens arbejde er at sprede viden om ADHD til mennesker med ADHD, deres familier, de professionelle, som i deres arbejde møder mennesker med ADHD, samt til befolkningen generelt. Foreningen gør en stor indsats på informationsområdet bl.a. gennem afholdelse af kurser, bogoversættelser og udgivelser, pjecer, oplæg mm.

Det kan anbefales at opsøge viden via ADHD- Foreningens hjemmeside og at deltage i relevante kurser http://adhd.dk/ 

Det kan ligeledes anbefales at søge gode råd  i “Mestringsbanken” via link, https://adhd.dk/mestringsbanken/

VISO:

VISO tilbyder gratis rådgivning fra nogle af landets dygtigste specialister inden for det sociale område og specialundervisningsområdet, uanset hvor i landet du bor.

VISO er med til at sikre, at man som borger får den mest kvalificerede rådgivning inden for det sociale område og specialundervisningsområdet.

Størstedelen af den rådgivning, som du har brug for, fås via kommunen. Derfor er det ofte en god idé, at du henvender dig til kommunen først. VISO træder til, når der er brug for supplerende viden.

Har man fået en diagnose (fx ADHD eller Asperger) og er i tvivl om, hvad det betyder for ens hverdag, kan man søge rådgivning hos VISO, såfremt ens egen kommune ikke kan yde denne rådgivning. Du vil kunne blive rådgivet om strategier og handlemuligheder i hverdagen.

http://socialstyrelsen.dk/viso/radgivning-til-borgere/radgivning-til-borgere

Socialstyrelsen:

Her kan man læse om ADHD, behandlingsprogammer, handlingsplaner mm.

http://vidensportal.dk/temaer/Opmaerksomhedsforstyrrelser

http://socialstyrelsen.dk/handicap/adhd/om-adhd

På linje med ADHD:

http://www.paaliniemedadhd.dk/

Her kan man tale med frivillige om ADHD, der er et tilbud fra ADHD-Foreningen, man kan tale med frivillige der er delt op i følgende grupper; unge med ADHD, voksne med ADHD, forældre med ADHD, forældre til barn/ung med ADHD, partner til voksen med ADHD.

At leve med ADHD:

På denne side finder du information om ADHD og redskaber, der kan lette hverdagen bl.a. webskema http://www.levemedadhd.dk/index.php/at-leve-med-adhd/adhd-hos-teenagere

Rockwoolfondens forskningsenhed:

Her kan man læse om ny forskning vedrørende ADHD og bl.a. om betydningen af behandling af ADHD både for samfundet og den enkelte.

http://www.rff.dk/rockwool+fondens+forskningsenhed

Søg under publikationer og ADHD.

ADHD Ressource Center:

Her kan man indhente viden om symptomer og behandling via det amerikanske akademi for børne- og ungdomspsykiatri

http://www.aacap.org/AACAP/Families_and_Youth/Resource_Centers/ADHD_Resource_Center/Home.aspx

ADDISS

ADDISS er en engelsk side med information til mennesker med ADHD, forældre og professionelle.

http://www.addiss.co.uk/

Overlevelseguiden – Vidensbank

https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk/autisme.html