Autisme Spektrum Forstyrrelse

Ved Autisme Spektrum Forstyrrelse ses vanskeligheder/afvigelser på følgende kerneområder/triadepunkter:

  1. Social kommunikation
  2. Socialt samspil og interaktion
  3. Social forestillingsevne

Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation, idet hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker med autisme befinder sig i.

Udfordringerne varierer fra person til person, alt efter livsfaser og omgivelser. Autisme kendetegnes ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne; socialt samspil, social kommunikation, adfærd og interesser. Det betyder bl.a., at mennesker med autisme kan have vanskeligt ved at leve sig ind i eller forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler. De kan have svært ved at læse, hvorfor andre handler, som de gør, derfor er det ofte svært for dem at indgå i sociale situationer, og de ender ofte i misforståelser. De har det ofte svært med visse lyde og lugte. Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. Funktionsnedsættelsen har derfor meget stor indflydelse på barnets, den unges og den voksnes kommunikation og samspil med omgivelserne.

Tidlige tegn på autisme:

I 1-2 års alderen skal man være opmærksom på om barnet er rettet mod andre mennesker. Man kan lægge mærke til nogle af følgende symptomer, som barnet ikke gør:

  • peger ikke
  • viser ikke noget frem til en anden
  • ser ikke så tit på en andres ansigt
  • reagerer ikke på sit navn, når der bliver kaldt på det
  • prøver ikke at dele glæde med andre
  • bruger andres krop som redskab
  • prøver ikke at fange og dirigere andres opmærksomhed
  • viser ikke interesse for andre børn
  • forstår ikke gestus
  • hånd- og fingermannerismer
  • usædvanlig sensorisk adfærd

Typisk i børnehaven ser man det autistiske barn lege med sig selv, fordi de vil styre i legen og taber derfor vennerne undervejs eller bliver selv tabt. De vil styre, fordi de har svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler, og derfor bliver det sociale svært for dem. De kan ofte lide af at være ude på legepladsen, hvor de ”tusser” rundt i deres egen verden. Måske går de og samler sten, pinde eller insekter. De kan også komme i konflikter med venner og personale pga. deres egenrådighed og deres konkrete sprogopfattelse. De er ofte optaget af særlige interesser som at samle viden om bestemte ting fx om dinosaurer, flag eller andet.

Piger med ASF:

Kan ofte virke almindelige i kontakten (de er gode til at kompensere for deres vanskeligheder indtil et vist punkt) og derfor er de ofte oversete i barnealderen.  De har samme grundlæggende vanskeligheder som drengene. Når de kommer i præpuberteten, bliver de ofte henvist, fordi der ofte tilstøder comorbiditet som angst og depression til.

Piger med ASF kan firkantet sagt deles op i 4 typer:

  • Den passive/tilbagetrukket

pigen kan virke genert og foretrækker måske sit eget selskab på værelset, hun siger ofte nej til forslag om social aktivitet og har kun få venner.

  • Den arrogante/enspænder

Pigen er meget egenrådig og bestemmende og mener, at hun er den klogeste, bedste og kan have mange konflikter med forældre (mor). Hun bekymrer sig ikke meget om, hvad andre siger og er meget sin egen.

  • Den kopi/sødmefulde

Pigen er meget iagttagende over for andre og kopierer det de gør. Hun er ofte i periferien socialt og i leg. Hun er sød og efterrettelig især ude, men knap så efterrettelig hjemme. Skolen vil ofte sige at hun er nem og sød.

  • Den over sociale

Pigen er over aktivt socialt og udmattes af det. Hun har mange venner og vil deltage i det meste, men trættes efter sociale aktiviteter. Så har hun brug for at slappe af på værelset alene måske flere dage.

I Danmark bruges WHO`s diagnose liste ICD-10.

Der er følgende diagnoser under ASF:

  • Infantil Autisme, der er den mest fremtrædende form for Autisme Spektrum Forstyrrelse. For at stille diagnosen, skal der være tegn på samtlige kerneområder inden 3 års alderen.
  • Atypisk Autisme adskiller sig fra Infantil Autisme ved en senere debut og/eller ved, at kun 2 af de 3 triadepunkter er opfyldt.
  • Asperger Syndrom afviger fra Infantil Autisme ved at der ikke ses generel forsinket sprog eller kognitiv udvikling. Mennesker med Asperger Syndrom har ofte særinteresser. Der er ofte senere debut, 5-7 års alderen.
  • GUA gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andre. Der er der vanskeligheder med socialt samspil og empati og der ses skrøbelighed og ofte angst.
  • GGU gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret bruges til børn der har mange, men ikke alle autistiske træk eller hvis tegnene ikke ses før efter 6 års alderen.

Forekomst:

ASF ses med en hyppighed på ca. 1 % af befolkningen. Det skønnes, at ca. 30-55.000 mennesker i Danmark opfylder kriterierne for ASF. Der ses overvægt af drenge i forhold til piger, der får diagnosen, således finder man dreng/pige 4:1 i kliniske studier, når ASF optræder uden udviklingshæmning, men 2/1 med udviklingshæmning.

Når der ses overvægt af drenge kan det være fordi pigernes symptomer omkring det sociale samspil og kommunikation er mere diskrete, men lige så handicappende som drengenes, og de bliver først opdaget senere og kommer derfor sent til undersøgelse ofte pga. comorbiditet som angst og depression.

Ætiologi:

Autisme Spektrum Forstyrrelse er en neuropsykiatrisk lidelse der er biologisk betinget. Årsagen ligger ikke i et gen, men i et samspil mellem 5-9 forskellige gener. Graviditets- og fødsels komplikationer kan ligesom infektioner i hjernen give øget risiko for ASF.

Hjernen hos mennesker med ASF er ofte 2-10 % større end hos gennemsnitsbefolkningen.

Ved Infantil Autisme ser man op til 75 % med mental retardering.

Ledsage symptomer/komorbiditet.

  • Epilepsi ca. 30 % af børn med ASF har også epilepsi
  • Angst
  • Depression
  • Søvnproblemer
  • Indlæringsproblemer
  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Tvangssymptomer
  • Perseptionsforstyrrelser
  • Adfærdsproblemer

Behandling:

Behandling af ASF består af pædagogik og evt. medikamentel behandling af følgetilstande.

De indsatstyper/behandlingsmetoder som vidensportalen/Social styrelsen anbefaler er;

  • Struktureret pædagogik herunder TEACCH

TEACCH står for Treatment and Education of Communication Handicapped Children og er en metode som er udviklet i USA.

Det er en metode, der bygger på accept og respekt for barnet/den voksne og dets interesser.  TEACCH arbejder med at strukturere og forudsigeliggøre omgivelserne og forventningerne til de autistiske mennesker. Metoden tager udgangspunkt i følgende principper:

– Nysgerrig og anerkendende i forhold til den ”autistiske kultur” (særlige karakteristika og adfærdsmæssige kendetegn)

-Visualisering af fx dagsskemaer og arbejdsplaner

-Tydelighed og struktur

-Overskuelighed, regelmæssighed og forudsigelighed

  • PECS

PECS står for Picture Exhange Communikation System. Det er en metode som er udviklet i USA af Psykolog And Bondy og Talepædagog Lori Frost. Det bygger på barnets normale kommunikative udvikling og på Applied Behavior Analysis(ABA) og bruger billeder som barnet ønsker i en social kontekst. Målgruppen er børn og voksne med autisme.

  • Kognitiv adfærdsterapi KAT og KRAP

Kognitiv adfærdsterapi rummer samtaler og øvelser, som både er individuelle og gruppebaserede. Ved at fokusere på sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger får den enkelte støtte til at forstå og ændre uhensigtsmæssig adfærd og indlære nye og mere hensigtsmæssige strategier og handlemønstre. Kognitiv adfærdsterapi anvendes typisk i kombination med andre metodiske tilgange. Metoden findes i flere forskellige varianter. I Danmark er det ofte pædagogisk personale eller forældre, der varetager indsatsen med udgangspunkt i kortere kurser eller i materialer fra for eksempel Kat Kassen53 eller KRAP54. En række helt nye undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi har en særdeles klar effekt i forhold til angsttilstande hos børn og unge med autisme og normal begavelse, når den bliver brugt i en mere stringent og manualbaseret form55. Der er også evidens for tilgangens effekt mod depression inden for samme målgruppe

  • Psykoedukation
  • Gruppebaserede sociale træningsprogrammer

Nyttige Links:

Man kan læse mere om behandling og programmer på:

Videncenter for Autisme: Har til formål at fremme den faglige udvikling gennem systematisk indsamling, bearbejdelse og formidling af viden om ASF for dermed at bedre udviklingsbetingelserne og livskvaliteten for mennesker med ASF.

http://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme

Center for autisme: En selvejende institution med det formål at medvirke til at højne det faglige niveau i diagnosticering, undervisning og behandling af børn og voksne med ASF. http://www.centerforautisme.dk/

VISO: Den nationale videns – og specialrådgivnings organisation som tilbyder gratis landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og   specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

http://socialstyrelsen.dk/viso

Landsforeningen for Autisme: en pårørendeforening med det formål at skabe bedre vilkår for

http://www.autismeforening.dk/autismeForening.aspx?linkId=1

DUKH – den uvildige konsulentordning på handicapområdet: Er du i tvivl om dine rettigheder i forhold til myndighederne kan du kontakte DUHK gratis for rådgivnining

http://www.dukh.dk/

Autisme og Asperger foreningen for unge og voksne: http://www.aspergerforeningen.dk

Ib Kollerup psykiater, der beskriver Asperger hos voksne: http://www.aspergervoksne.dk/aspergers_syndrom.html

Psykologisk Ressource Center, er en privat psykologvirksomhed, der er specialiseret i Autisme spektrum tilstande: http://psyk-ressource.dk

Det amerikanske selvskab for børne- og ungdomspykiatri: http://www.aacap.org/aacap/families_and_youth/resource_centers/Autism_Resource_Center/Home.aspx

TED TALKS på you tube om autisme: https://www.youtube.com/results?search_query=ted+talk+autism

http://autismetanken.dk/tag/felix-peter-munch/

Meget fin blog af Matt, der selv har Asperger syndrom om autisme:

http://www.dudeimanaspie.com/2009/11/dude-im-aspie.html

Overlevelsesguiden – Vidensbank

https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk/autisme.html

https://cas.au.dk/autistiske-rollemodeller