Indlæringsvanskeligheder, bl.a. dysleksi
Dysleksi/Ordblindhed
Her henvises til Ordblindeforeningen.dk
Her defineres ordblindhed og der gives information om relevante hjælpemidler.
Link: https://www.ordblindeforeningen.dk/ordblindhed.asp
Artikel i magasinet skolebørn, der beskriver test for ordblindhed og relevante lovkrav:
http://www.skoleborn.dk/maj_2016/12nytestafordblinde.html
Derudover kan henvises til Nota (link https://nota.dk) som er relevant at blive indmeldt I, hvis man er ordblind eller har andre handicap, der kunne gøre det relevant at være medlem, som fx koncentrationsbesvær.
Dyskalkuli/talblindhed:
Gode links;
http://www.dyskalkyli.nu/denmark-filer/page0002.htm
EMU Danmarks læringsportal
http://www.emu.dk/modul/talblindhed
Artikel i berlingske vedr. Talblindhed:
https://www.b.dk/nationalt/er-du-talblind#
Artikel om ung pige med dyskalkuli
http://www.udeoghjemme.dk/skaebner/udsatte-mennesker/caroline-er-talblind
Digt af Johannes Møllehave
Johannes Møllehave var selv far til en ordblind søn. Sønnen Thomas Møllehave, er i dag forfatter og foredragsholder.
Digtet er oprindeligt bragt i jubilæumsudgaven af bladet “Ordblind”.
Jeg kender en dreng
som var ordblind
men livet viste han
stor sind.
Han stirred på
skyer, på græs og på strå
og alt hvad der levede
stirred han på.
På heste og måger
og dådyr og rå.
Han fryded sig dagligt
ved det han fik set
og så mere end den
som kan sit alfabet.
Hans hjerne var fuld
den var slet ikke tom
kun løsrevne bogstaver
bytted han om.
Han læste et K
som om det var et H
selv KO var et ord
det var svært at forstå.
Han så bogstaver helt
uden plan og system
FARUM MIDTPUNKT
var derfor et voldsomt problem
Som når F A siger AF
og RUM siger MUR
og i APOTEK
løb han fuldkommen sur.
På skolen der blev
han behandlet som skidt
da han aldrig begreb
hvad de grifled med kridt
og dog kendte han forskel
på grønt og på hvidt.
Et års alfabet
ku han meget godt se
et bogstav hed GRÆS
og et andet hed SNE
For himlens bogstav
var nemt at forstå
for himlen var blå.
som han henrykket så.
Den spejles i havet
som derfor er blåt
blå eller blåt
det forstod han da godt.
Når stammen blev gammel
og træet blev hult
blev bogstavet grønt
til bogstavet gult.
Den ordblinde kender
en smerte som gnaver
Han sidder og stammer
mens andre de staver.
En ordblind er derfor
det tar man for givet
en staver der løb
sig en staver i livet.
Han fupper og famler
og snyder og lusker
og udslynger ord
som han gætter og husker
Den ordblinde dreng
som man anså for skør
måtte se med sit øre
og det giver gehør.
Alfabetet var simpelthen
bogstavmystik
men livet den dejligste
gave han fik.
En dag faldt de bogstaver
pludselig på plads
Hvis jeg lyver om det
må I kalde mig Mads.
Som ordblind har han
til dels skiftet spor
og kan stave helt godt
og lever af ord.
Hvor der er vilje
er der en vej.
Det ved jeg med smerte
for drengen er mig.